Vil du gerne ”knække koden” til en stærk og smidig overlinje ved hjælp af målrettede bomøvelser?
Samle inspiration til at styrke din hests holdning og bæring?
Øge dens bevægelsesfrihed og motivation igennem jordtræning?
Og har du lyst til at nørde i, hvordan hestens krop og bevægelser påvirker hinanden?
Så er denne clinic lige noget for dig!
Vi bruger en dag i ”jordtræningens tegn”, hvor vi skal nørde biomekanik, og sætte teori og praksis sammen på en jordnær, sjov og lettilgængelig måde.
Vi starter med 1-1,5 times teori, hvor vi dykker ned i anatomien, og ser på, hvorfor jordtræning er idéel til opbygning af sunde, glade og holdbare rideheste. Vi gennemgår, hvad udvalgte bom- og jordøvelser bidrager med til hestens fitness, og ser på, hvordan du let og effektivt opbygger øvelserne derhjemme.
Resten af dagen går med eneundervisning.
Hver ekvipage får 45 min. på banen/i ridehuset sammen med mig, hvor vi i fællesskab vurderer din hests bevægelsesmønster, og udvælger specifikke øvelser, som du kan træne for at optimere dens overlinje - uanset hvilket niveau I befinder jer på.
Der vil være rig mulighed for at stille spørgsmål igennem hele dagen, og vi lukker og slukker ikke, før du føler dig godt rustet til at fortsætte din hest træning derhjemme.
Pris:
500 kr. pr. deltager med hest (max. 10 deltagere)
200 kr. pr. deltager uden hest (max 20 deltagere)
Kørselstillæg for kørsel over 120 km.